Køleskab med fryser test-guide
Find de bedste modeller

Vi er partnerfinansieret. Udvælgelsen af produkter sker på baggrund af analyser og research..., men artiklen inkluderer kun produkter, der udbydes af vores partnere. Artiklen er derfor sponsoreret. Bemærk, artiklens årstal er, hvornår artiklen er opdateret, og ikke nødvendigvis et udtryk for, hvornår produkterne er testet. Læs mere

45 Produkter analyseret
13 Bedste valgt
UDARBEJDET AF EKSPERTER Bag Bedste10 er et specialiseret hold af eksperter indenfor forbrugsgoder, hvis fornemmeste opgave er at give dig den bedste vejledning til at finde det bedste produkt til dit behov.

Et af husets vigtigste stykker udstyr af køleskabet. Køleskabet er spændende at udforske, når man er småsulten, og de bedste køleskabe på markedet bruger ikke ret meget energi på at køle alskens madvarer ned. Der findes desværre ikke en model, der kan fylde sig selv endnu, men heldigvis findes der dog en lang række modeller, der kombinerer både køle- og frysemulighed. Køleskabe med fryser er i meget høj kurs i de mindre, danske husstande, der hverken har plads eller lyst til at have en stor kummefryser stående. Her bliver køle-fryse-skabet et perfekt kompromis mellem plads og praktikalitet, og langt de fleste, moderne hjem er udstyret med en kombineret køleskab med fryser.

Som med alt andet elektronik på markedet, så kan det være svært at finde frem til netop den model, der passer til husstandens behov. Hvor meget plads skal der være i køleskabet og skal fryseren kunne rumme ekstra mange grøntsager? Dette er blot nogle af de spørgsmål, som man er nødt til at stille sig selv, når man går på opdagelse i den jungle af køleskabe med fryser, der findes derude. Beslutningen om køb af et nyt køleskab er ofte meget styret af prisen, men der kan faktisk være bedre fidus i at lade sig styre af kvaliteten og respekterede testresultater i stedet. Af netop denne grund finder du herunder bedste10.dk’s bud på markedets bedste køleskabe med frys i test.

 

Vores liste afspejler nogle af markedets bedste køleskabe med indbygget fryser, der har scoret flotte karakterer i diverse tests på området. Vi har studeret testresultaterne nøje, således at du ikke behøver at gøre det, og vi har taget hensyn til alt fra effektivitet til energiforbrug og kapacitet. Der er med andre ord ingen sten, der ikke er blevet vendt, og vi har udelukkende baseret vores liste på testresultater fra respekterede testfirmaer i både Danmark og udlandet. Med andre ord har vi gjort det så let som muligt for dig at finde dit næste køleskab med fryser – det er bare at vælge blandt de fantastiske kombattanter på vores top 13 liste.

I denne test giver vi dig:

  • Et overskueligt indblik i nogle af markedets bedste køleskabe med indbygget fryser
  • En grundig gennemgang af modellerne med fokus på deres egenskaber og deres resultater i test
  • En omfattende oversigt over, hvordan du får mest ud af pladsen i køleskabet, og en række gode råd til indstilling og opbevaring af madvarer ud fra en række kategorier

Bemærk venligst: Her på bedste10.dk har vi ikke selv haft de forskellige køleskabe med indbyggede frysere i test – vi har baseret vores top 8 liste på testresultater fra en lang række testfirmaer. Dette giver dig det bedst mulige overblik over markedets bedste køleskabe, uden at du skal gennemlæse en masse test på nettet – det er nemt og bekvemt at træffe en kvalificeret beslutning ud fra vores liste.

Miele KFN28132D - Topscorer hos Forbrugerrådet Tænk

Dette Miele Fritstående Køle-fryseskab er kåret som værende topscorer i Forbrugerrådet TÆNKs test af køle-fryseskabe. TÆNK roser bl.a. køleskabet for dens rummelige fryser, såvel som at den ligger i en af de højere energiklasser, hvilket naturligvis er en god fordel. Miele køleskabet er ligeledes blevet kåret som topscorer i det svenske testmagasin Råd og Röns test af køle-fryseskabe, som ligeledes også roser køle-fryseskabets kapacitet, såvel som dets fine design. 

Bedste pris: 7.695 Kr. hos El-Salg

Gå til forhandler

Fordele og ulemper ved Miele KFN28132D

Fordele

  • God, rummelig fryser
  • Støjsvag 
  • Angiver præcist temperaturer 

Mere om Miele KFN28132D

Dette Miele køle-fryseskab har et elegant og tidløst design, da den har en overflade af rustfrit stål. Dermed vil den kunne passe super fint ind i ethvert hjem, men uden at den nødvendigvis skiller sig betydeligt ud i indretning, hvilket kan være super praktisk. Størrelsesmæssigt er der tale om, at kølekapaciteten egentlig er ganske gennemsnitlig. Køleskabet kan rumme 209 liter, hvilket egner sig vældig fint til en almindelig, gennemsnitshusholdning på 3-4 personer. Til gengæld skiller frysekapaciteten sig en del ud, da denne nemlig er relativ stor med hele 95 liter. Dermed er der altså rig mulighed for at handle stort ind og fryse en masse madvarer ned, hvilket kan være super praktisk for f.eks. børnefamilier. Når man tager et kig på køleskabets energiklasse, så vil man se, at den placerer sig i klassen B. Dermed er der altså tale om et køleskab, som ligger i den klart bedre ende af skalaen, hvilket kun vil være til gavn for både forbrugerens pengepung, såvel som for miljøet.  En ekstra lækker detalje er, at køleskabet er elektronisk temperaturstyring, hvormed det er super let at indstille temperaturen helt præcist.

SPECIFIKATIONER

  • Bruttovægt: 76 kg
  • Nettovægt: 70 kg
  • Dimensioner: H 1861 mm x B 600 mm x D 657 mm 
  • Energiklasse: B
  • Årligt energiforbrug: 232 kWh/år
  • Kølekapacitet: 209 liter
  • Frysekapacitet 95 liter
  • AntiFrost-funktion: NoFrost/Automatisk afrimning 

Miele KFN28132D vs. markedet 

Når man sammenligner dette Miele køle-fryseskab med mange af de andre modeller på markedet, så gør den det faktisk ganske godt. Den har et elegant og tidløst design, som gør, at den bestemt vil være en fryd for øjet i ethvert køkken. Dog har den netop mere et afdæmpet udseende, specielt når man f.eks. sammenligner den med SMEGs retro køleskab, men til gengæld betaler du heller ikke i nærheden af lige så mange penge næsten udelukkende på grund af designet. Prismæssigt kommer køleskabet nemlig til en overkommelig pris, hvilket selvfølgelig også tilfører det nogle ekstra pluspoint. Energimæssigt placerer køleskabet sig også godt i forhold til resten af markedet. Med en placering i energiklasse B er der altså tale om et relativt miljøvenligt og energibesparende køleskab, hvilket naturligvis er et stort plus. 

Se priser og tilbud på Miele KFN28132D


For et mere visuelt indblik i modellen, se YouTube præsentations-videoen herunder:

Læs mere om Miele KFN28132D

ELETROLUX ERF2504A0W - FRITSTÅENDE KØLESKAB UDEN FRYS

Har du brug for et mindre køleskab, som stadig har en god kapacitet og kan gemme på mange køleskabsvarer? Så er denne model fra Electrolux måske et godt match til dig. Det kan være, du allerede har et køle- og fryseskab, men lige mangler den ekstra plads til kolde drikkevarer i forbindelse med arrangementer. Det kan også være, du bor på begrænset plads og derfor gerne vil udnytte kølekapaciteten i dit køleskab maksimalt.

Under alle omstændigheder præsenterer vi her ERF2504A0W-modellen fra Electrolux. Med sine mål på H125 x B55 x D61,2 centimeter lyder størrelsen ikke af meget. Alligevel får du i dette køleskab en kølevolumen på 240 liter.

ELETROLUX ERF2504A0W

Mere om ELETROLUX ERF2504A0W

Småt men godt

Afgørende for dette køleskab er indretningen, som sikrer, at du kan udnytte pladsen optimalt. Du får fire justerbare glashylder, som kan placeres, så de passer til dine behov. Desuden har grønsagsskuffen fuld bredde, så du har plads til fuldt sortiment i den sunde afdeling.

Elgigantens forbrugere lægger da også særligt vægt på kapaciteten, når de uddeler stjerner til køleskabet. En anden ting, de fremhæver i anmeldelserne, er støjniveauet, som ligger helt nede på 38 dB. Samlet set scorer køleskabet fire ud af fem stjerner, og det er et godt resultat for et køleskab i denne størrelse.

At køleskabet ikke har en indbygget fryseafdeling, giver naturligvis også mere plads til blot at køle ting. Dog er det værd at have med i sine overvejelser, om man har behov for et fryseskab – og i sådan et tilfælde om man bedre kan have sådan et separat fra køleskabet.

SPECIFIKATIONER

  • Mål: H125 x B55 x D61,2 centimeter
  • Kølevolumen: 240 liter
  • Energiklasse: C
  • Energiforbrug: 130 kWh/år
  • Støjniveau: 38 dB
  • Ingen fryserafdeling
  • Fritstående
  • Højdejusterbare glashylder

Et godt valg for miljøet – og pengepungen

Når man skal investere i nye hvidevarer, vil de fleste være interesserede i at spare penge – både på købstidspunktet og på længere sigt. Hvis det også gælder dig, er det endnu en grund til at kigge i retning af det lille køleskab fra Electrolux.

Udover den fordelagtige pris for et køleskab med god kapacitet er der også penge at spare på elregningen. Køleskabet ligger i energiklassen C. Helt kort betyder det den gode ende af energiskalaen. For dig kan det betyde et lavere forbrug og dermed en mindre elregning, når den lander. Derfor kan den gode energiklasse let både blive en sejr for dig og for miljøet.

GODE RÅD TIL OPBEVARING AF MADVARER I KØLESKABET

Når man endelig kommer ind af hoveddøren med en masse, gode madvarer i hænderne, så er det de færreste, der faktisk tænker over, hvilke hylder i køleskabet, madvarerne placeres. Dette er dog langt fra ligegyldigt, hvilket generelt skyldes de temperaturmæssige forskelle, der kan være mellem køleskabets hylder. Selv de bedste køle-fryseskabe kan have svært ved at opretholde en konstant temperatur i hele skabet, og derfor bør man som minimum altid gå efter et køleskab med ventilationssystem. Dermed får man de bedste forudsætninger for et køleskab, der køler nogenlunde ens, hvilket er meget ønskværdigt.

Hvis man ikke er så heldig at have et køleskab af nyere dato – eller et skab uden ventilation – så kan man som tommelfingerregel huske på, at varmen stiger opad i køleskabet. Dette betyder, at de øverste par hylder i mange tilfælde kan være flere grader varmere end de nederste, hvorfor man f.eks. aldrig bør placere letfordærvelige madvarer øverst i køleskabet.

Til dig uden ventilation i køleskabet kan følgende råd være brugbare:

Køleskabets øverste hylder: Her bør du, modsat alle andre danskere, placere dine grøntsager og det frugt, som kræver plads i køleskabet. Dermed får du dem ”op i lyset”, så de ikke så let når at blive dårlige, ligesom de ikke behøver de koldeste temperaturer i køleskabet. Her kan du ligeledes placere smør og ost, der heller ikke kræver maksimal køling hele tiden.

Køleskabets nederste hylder: Her bør du altid placere de letfordærvelige madvarer, der f.eks. inkluderer mælk, kød og fisk, ligesom rester fra aftensmaden altid bør stilles nederst. Der er, som allerede nævnt, koldest i bunden af køleskabet, hvorfor madvarerne kan holde sig i længere tid, hvis de bliver stillet her. Du kan også med fordel stille dine æg i bunden af skabet, da de heller ikke har så let ved at håndtere de temperatursvingninger, der typisk er i køleskabslågen.

 

Frugt og grønt, som du aldrig bør putte i køleskabet: Nogle frugter og grøntsager har enten ikke godt af køleskabets kulde eller har ingen effekt af at blive sat på køl. Dette gælder f.eks.: Æbler, bananer, avocado, agurker, tomater, ingefær, pærer, meloner, squash og auberginer. Alle disse kan med fordel opbevares udenfor køl.

Frugt og grønt, der altid bør være på køl: På samme vis er der nogle fugter og grøntsager, der altid bør nyde godt af køleskabets kulde. Dette gælder f.eks.: Bær, stenfrugter og grønt, der ikke umiddelbart er nævnt.
Som altid er der undtagelser, og med frugt handler det også meget ofte om, hvorvidt luftfugtigheden i køleskabet er høj. Hvis denne f.eks. ligger på 90-95 procent, så bør du faktisk putte dine grøntsager ned i skuffen, da den er med til at holde på fugten. Herudover bør man ligge et stykke køkkenrulle i bunden af grøntsagsskuffen, hvis man opbevarer frugt og andet heri. Dette sørger for at fjerne overskydende fugt og kondensvand, der ellers er med til at skabe dårligt klima inde i køleskabet.

EN HURTIG OVERSIGT OVER MADVARER OG DERES OPTIMALE OPBEVARING

Udover det faktum, at mange ikke bruger køleskabets hylder til det, de egentlig er bedst til, så er der mange, der ikke helt har styr på, hvad de forskellige madvarer i hjemmet kræver i forhold til opbevaring. Man ser ofte, at madvarer uden behov for køl faktisk alligevel står i køleskabet – det er spild af plads, der kunne være brugt på andre ting. Derfor vil vi nedenfor kort gennemgå, hvor du bør opbevare forskellige typer af madvarer.

Mælk, ost og andre mejeriprodukter: Disse typer af fødevarer bør normalt altid opbevares på køl ved max. 5 grader. Lys og ilt skal helst ikke komme i kontakt med madvarerne, ligesom de faktisk kan nedfryses i mindre portioner, hvis det er nødvendigt. Eneste undtagelse herfra er dog yoghurt, der ikke bør fryses ned. Generelt set kan de fleste mejeriprodukter holde sig i 2-3 dage, hvor ost dog ofte kan holde i op til en måned. Lugt altid til dine madvarer – lugter de dårligt, så skal de smides ud.

Frugt og grønt: Som allerede nævnt kan du i de fleste tilfælde holde dig til ovenstående liste, hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine frugter og grøntsager skal i køleskabet. Det kan dog være en fordel at pakke om til så små pakker som muligt, ligesom visse typer af frugter helst ikke skal opbevares sammen. Generelt gælder dette for æbler, pærer, nektariner, vindruer og lignende frugter, da de indeholder et stof, der hedder ethylen. Ethylen kan være med til at modne andre grøntsager hurtigere, hvorfor det aldrig bør opbevares sammen med friske grøntsager i køleskabet.

Kød, æg og pålægsprodukter: Disse typer af madvarer skal altid opbevares på køl, da det er med til at forlænge holdbarheden. Dette skal helst være i tæt emballage, da dette netop gavner holdbarheden. Æg kan sagtens holde sig i flere uger, hvor kød og pålæg som regel ikke kan holde sig mere end et par dage. Særligt kød skal man være lidt opmærksom på, og hvis man vælger at fryse det ned i stedet, så skal man huske at pakke det om i f.eks. plastikposer. Dette er med til at holde kødet friskt i fryseren.

Fisk: Fisk er én af de typer af madvarer, der fordærves hurtigst. Derfor skal det altid opbevares i køleskabet, ligesom man bør spise det samme dag – ellers skal det fryses ned. Fisk har det bedst ved en temperatur på ca. 2 grader, hvorfor du med fordel kan bruge et 0 graders rum, hvis dit køleskab har et sådant.

Brød: Brødvarer behøver normalt ikke at blive opbevaret i køleskab, men man kan vælge at gøre det, hvis det skal kunne holde sig længere. Omvendt bliver brødet ofte tørt og kedeligt, hvis det ligger for længe i køleskabet, hvorfor det ikke kan anbefales på daglig basis. Brød kan faktisk også fryses ned, hvorfor et stort lager af brød ikke behøver at betyde, at der skal smides ud til den store guldmedalje.

Rester fra aftensmaden: Som tidligere nævnt skal rester altid stilles så lavt i køleskabet som muligt, ligesom de altid bør afkøles så hurtigt som muligt. Dermed sikrer man sig mod store horder af bakterier, der er med til at fordærve maden. Generelt set kan de fleste rester holde sig et par dage i køleskabet, ligesom de ofte kan holde flere måneder i fryseren. Husk dog altid at gennemvarme alle de rester, du måtte have: Det er med til at fjerne risikoen ved bakterier, der har ophobet sig i maden.

Husk altid datomærkningen – men sund fornuft er bedre

I Danmark er vi rigtig gode til at have datomærkninger på alle madvarer, og det er generelt også en god idé at følge disse, da de som oftest afspejler de korrekte holdbarhedsdatoer. Der er dog ingen grund til at pakke den sunde fornuft helt væk, da du ofte enten kan lugte eller smage dig frem til madvarer, der nok burde blive smidt ud. Hvis maden lugter fælt eller har en underlig konsistens fra hvad normalen ellers er, så er det bare med at smide dem ud – også selvom datoen måske ikke helt er nået endnu. Madvarer er fordærvelige, og nogle gange glipper datomærkningen for specifikke produkter.

SÅ LÆNGE KAN MADEN HOLDE SIG FRISK I FRYSEREN

Modsat hvad nogle mennesker tror, så kan ikke alle fødevarer holde sig for evigt i fryseren. Nuvel, de bliver måske ikke direkte sundhedsskadelige at indtage, men de kan få en underlig konsistens eller have forringet smag og lugt, når de bliver tøet op. Af netop denne grund bør man altid holde styr på, hvilke fødevarer man har i fryseren, således at man får mest muligt ud af madvarerne. I den forbindelse har Idenyt.dk været med til at udvikle følgende liste over fødevarers holdbarhed i fryseren. Der er generelt tale om gennemsnitlige holdbarheden, hvorfor man som altid bør bruge sin sunde fornuft i vurderingen af madvarerne:

  • Bagværk, magert: 4-5 måneder
  • Bagværk, fedt: 2-3 måneder
  • Frugt: 10-12 måneder
  • Grøntsager: 6-12 måneder
  • Kalvekød: 6-8 måneder
  • Svinekød, magert: 6 måneder
  • Svinekød, fedt: 3 måneder
  • Hakket kød: 4 måneder
  • Røget kød: 4-6 måneder
  • Pølser: 2-3 måneder
  • Fisk, mager: 3-6 måneder
  • Fisk, fed: 2-3 måneder
  • Fiskefars: 1-2 måneder
  • Gravet og røget fisk: 3-4 uger
  • Fjerkræ, magert: 8-10 måneder
  • Fjerkræ, fedt: 5 måneder
  • Mælkeprodukter: 3 måneder
  • Ost: 3-4 måneder

 

Her er det også vigtigt at tilføje, at man for alt i verden skal huske at tø de nedfrosne madvarer korrekt op. Dette gælder f.eks. for kød, som aldrig bør optøs på køkkenbordet, men i stedet skal have en plads i køleskabet, til det skal bruges i madlavningen. Dette skyldes, at bakterier fra kødets nedfrysning hurtigt kan formere sig i de varme temperaturer, hvorfor disse skal holdes nede, indtil kødet skal bruges.

GODE RÅD TIL, NÅR DU FRYSER MADVARER NED

Der er rigtig mange gode grunde til at fryse overskydende madvarer ned, og det er med til at bekæmpe meget af den madspild, der hærger vores generation. Nedfrysningen er nemlig med til at stoppe udviklingen af bakterier, hvilket stopper den naturlige fordærvning. Dermed kan varerne holde sig meget længere til glæde og gavn for både dig og miljøet. Der er dog en række gode råd, man bør følge, når madvarerne skal fryses ned, og disse giver vi dig her.

PAK KØDET OM.

Generelt bør man altid ompakke kødet, hvis det skal en tur i fryseren. Dette skyldes, at en række plasttyper slet ikke kan holde til de lave temperaturer, mens andre plastindpakninger er så isolerende, at madvarerne simpelthen ikke kan fryses ordentligt ned. Derfor skal kødet pakkes om, inden det ryger i fryseren.

BRUG FRYSEPOSER I STEDET FOR PLASTIKBØTTER

Dette råd har ingen indvirkning på fødevarerne, men det betyder en del for din elregning og for miljøet. Mange har nemlig for vane at fryse forskellige madvarer ned i plastikbokse, der måske er smarte, men kræver meget energi at få frosset ned. Derfor kan det kun anbefales, at pakke kød og andre varer om i fryseposer, som hverken fylder meget eller isolerer for meget. Dermed går fryserens energi direkte til nedkøling af fødevarerne, hvilket er ønskværdigt. Her er det vigtigt, at dine fryseposer faktisk egner sig til nedfrysning – tjek om de har ”kniv og gaffel”-symbolet, så er de egnede.

NEDFRYS HURTIGT – OG FRYS ALDRIG NED IGEN

Madvarer skal fryses ned så hurtigt som muligt for at sikre, at bakterierne ikke når at formere sig alt for meget. Herudover sikrer den hurtige nedfrysning, at maden holder sin kvalitet – for både smagens og udseendets skyld. Det er ydermere vigtigt, at man aldrig fryser mad ned igen, som har været tøet op i mellemtiden. Dette kan være med til at fordærve maden, hvilket er spild af ressourcer og frysekraft.

FORDEL FØDEVARERNE OG BRUG INDFRYSNINGSFUNKTIONEN

Sidste gode råd er at fordele fødevarerne så jævnt som muligt rundt i hele fryseren, når du fryser dem ned. Dette gælder særligt, når du fryser større portioner af kød ned på samme tid, og fryseren derfor ikke kan klare presset. Det tager lang tid at fryse store mængder mad, og det kan være med til at hæve temperaturen meget i fryseren, mens det står på. Af netop samme grund bør du altid bruge indfrysningsfunktionen, som din fryser garanteret er udstyret med. Dermed bliver fødevarerne hurtigere frosset ned, hvilket sparer energi samlet set.

DEN RETTE TEMPERATUR TIL FRYSER OG KØLESKAB

Generelt anbefales det af eksperterne, at man indstiller sit køleskab og sin fryser til henholdsvis 5 grader og minus 18 grader, hvis man gerne vil spare mest muligt energi samtidig med at få kølet madvarerne optimalt ned. Der kan faktisk være mange penge at spare, hvis køleskabet bare står én grad forkert, og dette gælder særligt for de energibesparende modeller med energimærke B og A. Der gælder den generelle sammenhæng; jo lavere temperatur, jo højere energiforbrug.

Tidligere anmeldte produkter – nu udgået

ghost-img

Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.

SMEG FAB30LBL3

AEG RCB63727OW

BOSCH SERIES 6 KIR51AF30

Electrolux EN3791MOW

Smeg FC370X2PE

Electrolux EN3791MOX

ELECTROLUX ERF4114AOW

ELECTROLUX ERF4114AOX

GRAM KF 4376-90 FN

LIEBHERR CUFB 2831

GORENJE NRK6192GW

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme