Skrevet d. 28. februar 2018 af Markus Tornefeldt

Toaster test – Dette er den bedste toastmaskine!

Toaster test – Dette er den bedste toastmaskine!
5.7 (114.29%) 7 votes

Toastmaskine test – De 4 bedste toastere i test

Toast kommer i alle slags former og farver, og alle mennesker har en eller anden form for præference, når det kommer til den perfekt ristede toast. Skal den være let ristet, hvor farverne knap nok træder frem på overfladen, eller skal den være næsten sort, hvor du kan smage den forkullede skorpe? Dette er fuldstændig op til dig! Toast er den nemme vej til et godt morgenmåltid, og det kræver ikke andet udstyr end en toastmaskine at komme i gang med at levere smukt ristet toastbrød til hele familien!

Det danske marked er fyldt med toastmaskiner, og næsten uanset hvilken net- eller fysisk butik, du besøger, så vil du blive mødt af en hær af toastmaskiner, der alle vil ned i din indkøbskurv. Her er det fristende bare at tage den første og bedste for ”toast er vel bare toast” uanset hvilken maskine, du vælger? Denne holdning skaber dog sjældent de resultater, som morgenbordet kræver, og kvaliteten af toastmaskiner varierer meget, når man ser på testresultater fra de mest anerkendte testfirmaer!

I denne artikel finder du markedets fire bedste toastmaskiner, som alle har klaret sig fantastisk i toastmaskine test hos bl.a. svenske Råd & Rön. Vi har studeret testresultaterne nøje og udvalgt de maskiner, der har klaret sig absolut bedst i test, når det kommer til alt fra design til kvalitet og ydeevne. Toastmaskinerne leverer alle perfekt ristet toast til dit morgenbord – og her hos Bedste10 får du det bedste overblik uden at skulle lede hele internettet igennem, blot ved at læse denne toaster test.

Bedste toastmaskineTestvinderSet hos: Forhandler
Krups GrcicJaSkousen.dk Læs mere
Tefal OptiGrillNejWupti.com Læs mere
Tefal Snack CollectionNejWupti.com Læs mere
Cloer 6235JaWupti.com Læs mere

I denne artikel giver vi dig:

  • Det mest overskuelige overblik over markedets fire bedste toastmaskiner
  • En guide til valget af den rette toastmaskine
  • Et indblik i de testresultater, som toastmaskinerne har opnået

Bemærk venligst: Bedste10 tester ikke selv produkterne – det lader vi eksperterne om! Vi har dog kigget testresultaterne fra en række grundige og uvildige testfirmaer igennem, for at du lettere kan træffe det rigtige valg. Dermed kan du trygt læne dig tilbage og nyde den mest overskuelige oversigt over nogle af markedets bedste toastmaskiner!


1. Krups Grcic FDK452

  • Testvinder – Tænk
  • Testvinder – Råd & Rön
  • Testvinder – TestFazit

Øverst i vores toaster test finder vi denne mageløse toaster fra Krups, der er blevet kåret til testvinder i stort set alle de tests, den har været med i! Her får den især store roser for det minimalistiske design og det rummelige risterum, der har plads til selv de største stykker toastbrød. Tænk og Råd & Rön tager sjældent fejl, og denne testvinder leverer fantastiske toast til hele familien!

ForhandlerPrisTotalprisLæs mere
299,95 338,95 Til butik →
399,00 438,00 Til butik →

Krups har skabt en fantastisk toastmaskine, der bliver rost til skyerne i test hos både Tænk og Råd & Rön, hvor maskinen har scoret topkarakterer over hele linjen – og den har også opnået titlen som testvinder i det tyske magasin: TestFazit. Der er dermed tale om en testvindende toaster i absolut topklasse!

Kølige overflader og rengøringsvenlig

Krups Grcic FDK452 er en virkelig robust toaster, der let tackler alt det brød, du smider ind i den. Du kan varme op til 2 toast af gangen på pladerne, der har et areal på 12 x 12 centimeter hver – der er altså rigelig plads til al den toast, du kan drømme om. Toastmaskinen er designet til at holde på toastens indhold, hvorfor du sjældent vil opleve irriterende osterester overalt.

Mange billige toastmaskiner bliver ligeså varme udenpå, som de er indeni, men dette er ikke tilfældet med denne fabelagtige maskine fra Krups! Det sorte, ru plastik på ydersiden isolerer rigtig godt, og håndtaget er varmeisoleret, hvilket betyder færre brændte naller, når maskinen er i brug. Herudover er rengøringen ingen sag med Krups Grcic FDK452: Toastpladerne har en slip-let belægning, så toasten ikke sidder fast, hvilket letter rengøringen markant.

Krups har også tænkt over detaljerne på denne toastmaskine, der har 2 statuslamper på forsiden, hvilket gør det let at se, om toasteren er klar til brug. Du kan tænde og slukke toasteren med tænd/sluk knappen, og dermed skal du ikke rive stikket ud af kontakten hver eneste gang, toasteren har været i brug. Til sidst får du et smart ledningsoprul i bunden af maskinen, hvilket gemmer ledningen væk, når toasteren skal ind i skabet!

Alt i alt er Krups Grcic FDK452 en fortjent testvinder, da den forener gennemtænkt design og fantastisk ydeevne i én og samme maskine. Dette er en premium toaster til dig, der gerne vil betale lidt ekstra for god kvalitet, og testresultaterne lyver sjældent – dette er en fortjent nr. 1 på vores liste over de bedste toastmaskiner i test!

Specifikationer:

  • Effekt: 850 Watt
  • Kabeloprul: Ja, i bunden
  • Mål: H15,5 x B31,6 x D29,5 cm
  • Passer til toastbrød/sandwichbrød: Ja/Ja

2. Tefal OptiGrill GC702D16

  • 8/10 – ElektronikTest.dk
  • 4/5 – TrustedReviews

Hvis du leder efter en multifunktionel maskine, der både kan levere fantastisk brød og perfekt rødt kød, så er Tefal OptiGrill GC702D16 den eneste maskine i dit liv! Tefal har skabt en komplet løsning, der både kan riste panini og toast, samtidig med at den kan stege det kød og de pølser, som du skal have i toasten – der er ikke mange begrænsninger med Tefals imponerende toastmaskine, som udentvivl fortjener 2. pladsen i denne toaster test.

Tefal toaster

ForhandlerPrisTotalprisLæs mere
1.187,00 1.187,00 Til butik →

Tefals OptiGrill model får generelt mange rosende ord med på vejen af magasiner såvel som forbrugere, og den scorer bl.a. 8/10 i test hos ElektronikTest.dk. Hos TrustedReviews, hvor forbrugerne kan give deres mening til kende, scorer Tefals maskine også imponerende 4/5, og der er altså tale om en rost maskine, der leverer gode resultater hver gang!

6 indbyggede programmer med let betjening!

Tefal har revolutioneret markedet med denne universaltoaster, der kan klare alle de opgaver, som en god toaster skal kunne. Den giver dig ét stort areal, hvor du kan riste selv de største stykker toast eller en flot panini, og de riflede top- og bundplader giver et fantastisk flot mønster på de ting, du steger eller rister. Du betjener Tefal OptiGrill på det smarte håndtag, hvor du kan vælge mellem 6 forskellige programmer – maskinen gør det let at være en god kok!

Herudover får Tefal OptiGrill GC702D16 store roser for at være utrolig let af gøre ren, da begge stegeplader kan afmonteres og maskinopvaskes. Dette letter rengøringen en del, og den praktiske spildbakke under grillen fanger også fedt og evt. kødsaft, der ellers ville løbe direkte ud på køkkenbordet. Dermed holdes svineriet på et minimum – en vigtig detalje i en travl dagligdag!

Tefal OptiGrill har en indbygget ”Cooking Level Indicator”, hvilket er den letteste vej til perfekt, stegt kød. Maskinen måler automatisk tykkelsen på det valgte stykke kød, hvorefter den selv beregner, hvor lang tid kødet skal have. Du kan dermed få perfekt rødt, medium eller gennemstegt kød uden at røre en finger selv – det må siges at være fremtidens madlavning!

Samlet set er Tefal OptiGrill GC702D16 en utrolig kraftfuld toastmaskine, der er veldesignet og performer på absolut topniveau! Det er den perfekte maskine til dig, der nyder at stege og riste dine egne råvarer selv, og som gerne vil løfte dine toastoplevelser til helt nye højder. Tefal har begået en fantastisk toastmaskine, som fortjener den flotte andenplads på vores liste over toastmaskiner i test!

Specifikationer:

  • Effekt: 2.000 Watt
  • Kabeloprul: Nej
  • Multifunktionel: Ja
  • Plader kan gå i opvaskeren: Ja
  • Passer til toastbrød/sandwichbrød: Ja/Ja

3. Tefal Snack Collection

  • 8/10 – Tweak.dk
  • Gode anmeldelser

En anden toastmaskine, der giver mulighed for flere forskellige funktioner i én og samme maskine, er Tefal Snack Collection! Denne unikke toastmaskine kan udvides med hele 12 forskellige plader, således at du får fantastisk funktionalitet til en meget lav pris. Dermed er Tefal Snack Collection den eneste maskine, der kan lave alt fra toast over donuts til pirogger kun ved at skifte plader!Tefal collection toaster

ForhandlerPrisTotalprisLæs mere
475,00 269,00 Til butik →
446,00 446,00 Til butik →
499,95 499,95 Til butik →

Snack Collection får generelt gode anmeldelser af både forbrugere og testsiden Tweak.dk, der har haft denne mageløse toastmaskine i test. Her roses maskinen især for at være effektiv, brugervenlig og solidt bygget, hvilket bidrager til vores samlede indtryk af denne toaster, der leverer en kvalitet og en alsidighed, der er alle pengene værd!

Fantastisk alsidighed og let rengøring!

Tefal Snack Collection er den ultimative toastmaskine til dig, der er vild med alsidighed og funktionalitet, og der er virkelig tænkt over tingene fra start til slut. Med de i alt 12 forskellige plader er der med garanti mulighed for, at du kan lave alle dine yndlingsretter. Den smarte non-stick belægning betyder, at du ikke behøver fedtstof i din madlavning, og det gør også rengøringen meget lettere; pladerne kan nemlig gå i opvaskemaskinen, så maskinen kan bruges igen og igen uden problemer!

Snack Collection er ikke nogen let maskine, og med sine 4,5 kilo kan den være lidt svær at manøvrere rundt i køkkenets trænge kroge. Dette opvejes dog i den grad af den fantastiske funktionalitet – du behøver kun denne ene maskine i dit køkken! Tefal leverer herudover et meget simpelt og neutralt design, hvor lampen på låget markerer, når maskinen er klar til brug.

Tefal inkluderer plader til sandwich og belgiske vafler i pakken fra start af, og dermed er du allerede godt i gang med at samle den ultimative køkkenmaskine! Løsningen med aftagelige plader er genial, og hvis man ser på testresultaterne, så fungerer dette princip utrolig godt i praksis.

Tefal Snack Collection leverer solid ydeevne i en tung, men samtidig utrolig robust toastmaskine, der bliver et multifunktionelt redskab i din madlavning. Den er til dig, der godt kan lide at have mange forskellige muligheder, og som ikke ser begrænsninger, men udfordringer. Vi er ikke i tvivl om denne toasters kvaliteter, hvorfor den stryger direkte op på 3. pladsen i vores store toastmaskine test!

Specifikationer:

  • Effekt: 700 Watt
  • Kabeloprul: Ja
  • Mål: 36 x 28 x 20,3 cm.
  • Passer til toastbrød/sandwichbrød: Ja/Ja


4. Cloer 6235 toastmaskine

  • Topscorer – TestFazit

Hvis du leder efter en lidt mindre toaster, der stadig holder et utrolig højt kvalitetsniveau, så kan du roligt vælge Cloer 6235! Denne toastmaskine kan opbevares i oprejst position, hvilket er praktisk i et tætpakket køkken, og du vil aldrig opleve ost på dit køkkenbord, da det bliver i maskinen. Alt i alt er dette en rost toaster, som tilmed fås til en god pris – hvad mere kan man næsten forlange?

Cloer toaster

ForhandlerPrisTotalprisLæs mere
559,00 559,00 Til butik →
573,00 573,00 Til butik →
573,00 573,00 Til butik →

Cloer 6235 blev én af topscorerne i test hos det tyske testmagasin TestFazit, og her scorede den særligt højt, når det kom til kvalitet for prisen. Det er en budgetvenlig toastmaskine, der har nogle lækre detaljer, så vi forstår godt, hvorfor den klarer sig rigtig godt i toaster test!

Simpel toaster – perfekt til normale toast-skiver!

Cloer 6235 er det perfekte eksempel på en simpel toaster, der simpelthen bare gør det, som den skal: Den laver perfekt toast hver gang! Maskinen kan riste to toasts ad gangen, hvis du nøjes med det normale toastbrød – den har det lidt sværere med de større sandwichbrød. Der er dog lavet smarte kanaler i siderne, hvilket sikrer, at der ikke løber flydende ost udover det hele, når du klemmer maskinen sammen!

Cloer starter, ligeså snart du sætter stikket i kontakten, og lyset på toppen af toasteren indikerer, hvornår du kan begynde at skabe små stykker himmel i din nye toaster. Herudover får du ledningsoprul i bunden af maskinen, hvilket gør ledningen mindre sårbar, når maskinen gemmes væk i køkkenskabet!

Selvom prisen er lav, så er Cloer 6235 stadig en veldesignet toaster, der er lavet af rustfrit stål med forskellige detaljer, der er holdt i sort plastik. Dette gør den samtidig mindre varm på ydersiden, hvor plastikken fordeler varmen jævnt – dermed brænder du ikke fingrene, når du skal åbne toastmaskinen.

Alt i alt er dette en utrolig simpel og velfungerende toastmaskine, der er budgetvenlig, men stadig fyldt med kvalitet. Det er den perfekte toaster, hvis du bare ønsker en god parisertoast i ny og næ, og testresultaterne antyder, at du får en god oplevelse for dine penge, hvis du vælger Cloer 6235. Den får derfor også en værdig top 4 plads over de bedste toastmaskiner på markedet!

Specifikationer:

  • Effekt: 930 Watt
  • Kabeloprul: Ja
  • Mål: H9 x B24,5 x D22 cm.
  • Passer til toastbrød/sandwichbrød: Ja/Nej

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg vælger min nye toastmaskine?

Som du sikkert allerede har kunnet konstatere, så ligner langt de fleste toastmaskiner i bund og grund hinanden meget – og de laver også alle sammen toast. Derfor kan det være utrolig svært at finde hoved og hale i, hvilken toastmaskine der matcher dine behov bedst, og dit endelige valg kommer i mange tilfælde an på dine personlige præferencer. Der er dog nogle aspekter, som man bør være opmærksom på, når man skal vælge den perfekte toaster – og dem gør vi dig klogere på her!

Sikkerheden: Sikkerheden bør altid have topprioritet, når du skal vælge en ny maskine til dit hjem, og dette gælder naturligvis også for din toaster. Når man snakker sikkerhed omkring en toastmaskine, så handler det primært om, at maskinen helst ikke må blive for varm, når du bruger den. Herudover er det vigtigt, at håndtaget klikker sig fast, når toasten skal laves – dermed kan man undgå situationer, hvor man kan komme til at brænde fingrene. Søndagsavisen har f.eks. i deres toastmaskine test oplevet, at én af de testede maskiner blev omkring 100 °C på ydersiden – en decideret risiko i køkkenet, som du kan læse mere om i deres artikel.

Ydeevnen: Testfirmaerne oplever meget ofte, at der er stor forskel på modellernes opvarmningsevne, ligesom varmen ikke altid fordeler sig jævnt i hele maskinens rum. Dette betyder meget for, hvordan din toast bliver, da for lav varme f.eks. kan give en slatten toast, som ingen rigtig kan være tjent med! Kvaliteten varierer altid fra model til model, så et generelt fingerpeg omkring ydeevnen kan være svært at komme frem til – men du kan altid bruge modellens effekt til at vurdere ydeevnen udefra. Jo højere effekt, desto flere kræfter har maskinen; derved vil den hurtigere være klar til brug!

Grillrist eller toast-lomme? Langt de fleste toastmaskiner har enten deciderede grillriste, hvor du enten kan lave to små toasts eller én stor, eller såkaldte toastlommer, hvor der kan ligge to mindre toasts. Du kender sikkert toastlommerne som ”den klassiske” udformning, som man er vant til at se hos cafeterier i sportshaller landet over. Begge disse to alternativer har fordele og ulemper, så det handler i høj grad om dine behov og præferencer, når du skal vælge det ene eller det andet.

Toastlommerne giver dig ofte en jævn tilberedning, hvor de smarte forme sikrer, at osten ikke løber ud af toasten – men denne tilberedningsform kræver, at din toast har lige nøjagtig den rette størrelse og passer ned i lommerne. Her er en grillrist lidt mere alsidig, da du kan lave mange forskellige typer af toast i stort set alle størrelser, og hvis du ofte varierer brødtypen, så er dette måske det optimale valg til dig. Grillristen lukker dog ikke toasten sammen i siderne, hvilket kan betyde, at indholdet ryger ud til alle sider – dette kræver ofte lidt mere rengøring bagefter!

Maskinens byggekvalitet: Pris og kvalitet hænger ikke altid sammen, når det kommer til toastmaskiner, men det er altid en god ide at se på de materialer, som maskinen er lavet af. Hvis materialerne er for svage, eller hvis den er dårligt konstrueret, så kan den være meget skrøbelig overfor f.eks. slag eller stød, ligesom sikkerheden kan være dårligere. Derfor anbefaler vi helt klart, at du ser nærmere på, hvorvidt den valgte maskine er både robust og lavet i ordentlige materialer!

Vi håber meget, at denne toaster test har gjort det lettere for dig at vælge den rette maskine til din husstand – det har i hvert fald været en fornøjelse at gennemgå testresultaterne for dig! Den perfekte toaster er alfa og omega for en god toast, og hvis du vælger én af vores 4 maskiner, så er du i gode hænder. Vores liste giver dig det perfekte overblik over de bedste toastmaskiner på markedet!