Skrevet d. 2. september 2018 af Markus Tornefeldt

Støvsuger test 2018 – Find den bedste støvsuger!

Støvsuger test 2018 – Find den bedste støvsuger!
3.8 (76.36%) 11 votes

At gøre rent er næppe sjovt, men at gøre rent med en dårlig støvsuger er forfærdeligt!

For at du ikke behøver at slås med dårlige støvsuger i fremtiden, så har vi udarbejdet denne grundige støvsuger test, som viser nogle af de bedste støvsugere i 2018!

Noget af det mest basale, der holder en husstand oppe, er støvsugeren, der er en vital del af husets udstyr. En støvsuger bliver brugt så ofte, at der er god fidus i at finde en støvsuger, der ikke blot er billig, men som virkelig kan gøre underværker for dit hus uden at skade din ryg samtidig. Markedet flyder over med støvsugere, og det kan være utrolig svært at danne sig et overblik over sugeevne, ergonomisk design og medfølgende udstyr – her kommer vores omfattende støvsuger test 2018 ind i billedet!

Vi har testet mange forskellige støvsugere på parametre indenfor rengøring, ergonomi og pris for at finde frem til en top 10 liste over de støvsugere, som vi mener, er de bedste! Listen tager udgangspunkt i EU-godkendte støvsugere, der naturligvis har gode evner indenfor sugeevne, men hvis du har allergikere eller husdyr i hjemmet, så skal dette naturligvis også tænkes ind i valget af støvsuger. Derfor har vi til sidst inkluderet en lille guide til dig, så du kan få valgt den rigtige støvsuger til netop dine behov!

Bedste støvsugereTestvinderSet hos
Philips FC8721/09JaSkousen.dk
Electrolux UltraSilencer ZEN GreenJaWupti.com Læs mere
Dyson V8 AbsoluteJaWupti.com Læs mere
Electrolux UltraOne GreenJaSkousen.dk Læs mere
Siemens VSQ4G332JaWupti.com Læs mere
Nilfisk Elite Energy ClassicNejWupti.com Læs mere
Electrolux ZUOGREEN+NejWupti.com Læs mere
Dyson Cinetic Big BallJaCoop.dk Læs mere
Electrolux SP1ClassicNejWupti.com Læs mere
Bosch BSGL5333NejWupti.com Læs mere

Der er meget at tænke på, når du skal vælge din næste støvsuger, og elektronikforretningerne gør det som oftest ikke så gennemskueligt, hvilke kvaliteter de forskellige støvsugere har. Det er f.eks. utrolig relevant, hvor meget støvsugeren larmer, hvis du bruger den meget, og sugeevnen må altid siges at have højeste prioritet – uanset hvilket prismærke støvsugeren kommer med!

Alt dette og meget mere er inkluderet i vores store støvsuger test 2018 herunder!


1. Philips FC8721/09 

Hvis du leder efter det bedste af det bedste indenfor alle parametre, så er denne Philips FC8721/09 støvsuger vores helt store testvinder – du får høj kvalitet, ergonomisk design, den bedste sugeevne og den helt rigtige pris for den samlede pakke! En stensikker vinder i vores test!

PHilips stoevsuger


ForhandlerPrisTotalprisLæs mere
1.259,00 1.259,00 Til butik →
1.259,00 1.259,00 Til butik →
1.259,00 1.259,00 Til butik →
1.346,65 1.395,65 Til butik →
1.995,00 1.995,00 Til butik →

Noget af det værste ved en støvsuger er, når man er nødt til at skifte posen, men dette skal du ikke gøre særlig ofte med Phillips FC8721/09! Den kan nemlig rumme en pose på hele 3,5 liter, hvilket både kan mærkes på sugeevnen og på pengepungen! Posen skal nemlig være næsten helt fyldt, før du begynder at mærke det på sugeevnen – en fantastisk egenskab ved denne støvsuger fra Phillips!

Rengøringsmæssigt er Phillips FC8721/09 også ganske godt med. Den får en B-klassificering på hårde gulve og et C på gulvtæpper, hvilket er henholdsvis godt og gennemsnitligt. Du vil dermed sjældent opleve problemer i det daglige, medmindre du har mange husdyr, da Phillips FC8721/09 kan have lidt problemer med at fjerne hundehår fra gulvtæpper!

Phillips FC8721/09 er særdeles nem at betjene, da alle de relevante knapper sidder på oversiden af maskinen, hvor du finder en tænd/sluk knap og en knap til at rulle ledningen op. Her finder du også en skydeknap til at regulere sugestyrken med – dermed kan du støvsuge overalt uden at beskadige sofaer osv.

Videre til støjniveauet, hvor Phillips FC8721/09 må siges at være temmelig langt efter dens konkurrenter. Støvsugeren larmer mere end gennemsnittet med en måling på 74 dB – ikke imponerende og langt efter f.eks. Electroluxs topmodel. Dette kan dog accepteres i forhold til, at denne Phillips-model er mere end halvt så billig end den tilsvarende model fra Electrolux!

Til gengæld scorer Phillips FC8721/09 rigtig højt indenfor støvemission, hvor den får et solidt A i testen. Den er udstyret med et HEPA-13 filter, der filtrerer stort set alle de skadelige partikler, og den er dermed et oplagt valg for allergikere eller astmatikere, der virkelig får noget for deres penge!

FORDELEULEMPER
– Lav støvemission med HEPA-13 filter– Rimelig støjende – under gennemsnittet
– Enorm kapacitet – støvsugerpose på 3,5 liter– Ikke så effektiv på tæpper
– Utrolig meget maskine for pengene– Dyrehår kan være en udfordring

Til sidst er det værd at nævne, at du får hele 11 meter ledning, der giver fantastisk rækkevidde, og derudover følger der et universelt 3-i-1 mundstykke med, så du kan bruge Phillips FC8721/09 til hårdt gulv, tæpper, møbler og fuger!

Specifikationer:

  • 650 Watt
  • Energiklasse: A
  • Lydniveau: 78 dB
  • Arbejdsradius: 11 meter
  • Vægt: 5 kg

2 Electrolux UltraSilencer ZEN Green EUS8GREEN

  • Testvinder – Klikk.no
  • Topscorer – Råd & Rön

ForhandlerPrisTotalprisLæs mere
1.049,00 1.049,00 Til butik →
1.049,00 1.049,00 Til butik →
1.049,00 1.099,00 Til butik →

Som navnet indikerer, så er dette en meget støjsvag støvsuger, som har fortjent en 2. plads i vores store støvsugertest. Dens støjniveau er kun 58 decibel, som må siges at være meget lavt.

Electrolux UltraSilencer er den af de mest støjsvage støvsugere der findes på markedet. Hele serien UltraSilencer fokusere meget på at være dem der udgiver mindst larm. Selvom støjen er så lav, så får hele serien gode bedømmelser, både på suge-kraften men også bare i helhed. Forgængerne til denne ZEN Green var de førende inden for støjsvage støvsugere da de først udkom, det var på daværende tidspunkt den mest støjsvage støvsuger der fandtes. På det tidspunkt var det en overraskelse, at den kunne klare alle de opgaver, som en normalt god støvsuger kunne.

Det samme gør sig gældende for EUS8GREEN, den kan klare alt fra små til store opgaver. Den er det helt rigtige valg for dig som sætter pris på mindre støj, og som har brug for de mest basale behov, den er dog bedst egnet til hårde gulve.

Electrolux har med deres UltraSilencer-serie udover at have fokus på at mindske støjen fra motoren også haft deres tanker til miljøet. Motoren på denne model er produceret af 55% genbrugsplast og 92% af selve støvsugeren kan genbruges når den engang ikke kan anvendes længere. Dette er et virkelig godt tiltag, der er ikke mange andre producenter af støvsugere, der tænker så langt ned i produktionen når det gælder miljøet.

Som sagt er EUS8GREEN’s decibel på max 58 decibel, som svarer til en helt almindelig samtale, her kan man sammenligne med f.eks. en hårtørrer som har en decibel på 80.

Det er en energiklasse A støvsuger som opnår en effekt på hele 700 Watt, derudover er den i støvemissions A klasse som skyldes det filter der sidder i støvsugeren. På hårdt gulv har den en rengøringsevne som også er i A klassen.

Hvis du køber en EU8GREEN er der med i pakken en 3 i 1 mundstykke der kan fungere som henholdsvis fuge, børste, og så er der et møbelmundstykke.

Specifikationer:

  • 700 Watt
  • Energiklasse: A
  • Lydniveau: Maks. 58 dB
  • Arbejdsradius: 12 meter
  • Vægt: 5,9 kg

3. Dyson V8 Absolute

  • 5 stjerner ud af 5 amerikanske T3.com
  • 5 stjerner ud af 5 hos britiske Mirror.co.uk
  • 5 stjerner ud af 6 hos norske Klikk.no
  • Kåret som ”støvsugernes Rolls Royce” hos britiske Gizmodo

ForhandlerPrisTotalprisLæs mere
2.799,00 2.799,00 Til butik →
2.799,00 2.799,00 Til butik →
2.889,00 2.889,00 Til butik →
2.799,00 2.895,00 Til butik →
2.969,00 2.969,00 Til butik →

Denne støvsuger er en støvsugerens Rolls Royce, som britiske Gizmodo udtaler. Dyson V8 er en ny, forbedret og endnu mere kraftfuld støvsuger fra Dyson. Blandt de mange test foretaget af eksperter fra ind- og udland er der bred enighed blandt eksperterne. Dette signalerer bedømmelserne også helt klart. Ganske enkelt klarer denne V8’er model sig eminent.

Innovativ Dyson V8 støvsuger

Dyson V8 Absolute er skabt til at gøre støvsugningen lettere. Det er ingen hemmelighed, at for de fleste er støvsugningen ikke hverdagens mest eftertragtede opgave. Netop dette er noget af det Dyson har fokus på i deres nye V8’er serie. Med en innovativ tankegang, er der skabt en serie hvor flere elementer går op i en højere enhed. Blandt andet kommer den poseløs og ledningsløs. Dette sikrer mere effektivitet, men samtidig også en besparelse på drift, eftersom man er fri for at købe nye støvsugeposer gang på gang. Alt sammen til gavn for forbrugeren – eksperterne kalder også V8 Absolute for en evolution blandt støvsugere. Her er altså tale om en ganske speciel model.

V8 Absolute er batteridrevet, hvilket også er en væsentlig forbedret del sammenlignet med nogle af de tidligere modeller på markedet. V8 absolute kan støvsuge i 40 minutter på én opladning. Dette er ganske enkelt imponerende, men det skydes blandt andet også funktionen, hvor man selv skal holde aftrækkeren nede, når der skal suges – denne løsning forlænger batterilevetiden, idet der kun bruges kræfter når støvsugeren suger. 

Let og brugervenlig

Den er kraftig, innovativ, brugervenlig og ikke mindst stilren. Udover dette er den også ekstremt let. Den vejer kun 2,61 kilo, hvilket gør at den er meget nem at håndtere. På den måde er den også nem at have med at gøre, når den skal opbevares.

Generelt er brugervenlighed et nøgleord, når man analyserer Dyson V8 nærmere. Vægten, men også de mange funktioner i støvsugeren taler alt sammen for brugervenlighed. Det er meget nemt at se hvad producenten har gjort af tanker her.

En af de teknologier som mange eksperter især fremhæver, er måden den samler støvet på. Som sagt er støvsugeren poseløs, men i stedet samler støvet i en beholder på 0,54 liter, som er meget nem at tømme og rense. Det er også i den proces, man bemærker en stor forskel sammenlignet med andre modeller på markedet.

Kan også bruges som håndstøvsuger

En ekstra smart anvendelsesmulighed, er det man kalder to-i-en-støvsuger. Det betyder at Dyson V8 Absolute både kan bruges som traditionel støvsuger, men også kan konverteres til en håndstøvsuger. Det er aktuelt hvis man skal støvsuge på mere snævre arealer. Modellen kommer med flere forskellige mundstykker, du kan læse lidt mere om nederst i støvsugetesten her. 

Udvalgte fordele ved Dyson V8 Absolute:

FORDELEULEMPER
– Poseløs og ledningsløs– Pris
– Innovativ, fleksibel og brugervenlig
– Fleksibel og let (kun 2,61 kilo)

Øvrige fordele: Alt i alt en rigtig fornuftig støvsuger. Udover ovenstående fordele, leveres denne model også med flere mundstykker inklusiv Soft Roller-mundstykke til de lidt hårdere gulve, og Direct Drive-mundstykket til tæpper. Det er også muligt at konvertere denne Dyson V8 model om til en håndstøvsuger. Yderkomme kommer den med både HEPA-filter og vaskbart forfilter.


4. Electrolux UltraOne Green EUO9GREEN

  • Testvinder – Tænk
  • Testvinder – Testfakta

Euo9green støvsuger sort grøn

ForhandlerPrisTotalprisLæs mere
1.599,00 1.599,00 Til butik →
1.599,00 1.599,00 Til butik →
2.999,00 2.999,00 Til butik →

Den fjerde støvsuger i vores test er denne fantastiske EUO9GREEN fra Electrolux, som er en videreudvikling af en tidligere model, som ligeledes havde vundet flere tests. Vi har med andre ord at gøre med en støvsuger, som af flere gange har vundet flere anerkendte tests.

Electrolux UltraOne Green EUO9GREEN er en ægte miljøstøvsuger, som er fremstillet med 70% genbrugsplast, hvilket lever op til at blive en del af Green-serien. Ikke nok med at støvsugeren er miljøvenlig, så er det selvfølgelige essentielt at den kan klare arbejdet, som kræves af en topklasse støvsuger, hvilket denne model lever fuldt op til.

Støvsugeren er en AAAA-model, hvilket betyder at den placeres i energiklasse A, rengøringsevne A på både tæpper samt hårde gulve, samt ikke mindst støvemissionsklasse A. En rigtig fantastisk støvsuger, hvor det er værd at fremhæve den helt eminente sugeevne, men samtidigt også det utrolig lave støjniveau.

Denne støvsuger er helt afgjort for dig, som ønsker dig en støvsuger som hverken larmer, men samtidig har en helt eminent sugeevne. EUO9GREEN er udstyret med en effektiv motor og luftgennemstrømning, hvilket er med til at sikre at sugestyrken hele tiden er i top, trods et lavere effektoptag. Endnu smartere er det, at den ikke fylder alverden når den ikke benyttes, hvilket kan tilskrives det smarte design.

FORDELEULEMPER
Høj sugeevneMindre solid
Lavt støjniveau
Gode på hårde gulve + tæpper

Specifikationer: 

  • Effektoptaget på 850 Watt.
  • Energiklasse: A
  • Støvemission: A
  • Rengøringsevne – tæppe: A
  • Rengøringsevne – hårdt gulv: A
  • 65 decibel
  • 12 meters arbejdsradius
  • Filter: Allergy Plus

5. Siemens VSQ4G332 

Denne fantastiske støvsuger fra Siemens med det mundrette navn: VSQ4G332 var testvinder i forbrugertesten hos DR, og disse gode takter fornemmer vi bestemt også! Siemens har lavet en mageløs støvsuger, der bestemt fortjener at blive fremhævet her!Siemens VSQ4G332 - Testvinder hos DR.dk

Grunden til, at Siemens VSQ4G332 er at finde i vores test er, at den kombinerer et HEPA-13 filter for lav støvemission med en utrolig støjsvag oplevelse, der til prisen er ekstraordinært. Vi var yderst tilfredse med disse ting i vores test, hvor især en lydstyrke på 69 dB til prisen er mageløs!

Siemens VSQ4G332 er en utrolig lille og kompakt støvsuger, der ikke vejer mere end 5 kilo. Dette, kombineret med de fuldt roterbare hjul, gør den utrolig mobil, hvilket også vejer højt i vores test. Du får også en indikator for, hvornår støvsugerposen er fyldt, hvilket er en dejlig funktion i det daglige!

Med Siemens VSQ4G332 får du en billig støvsuger, der dog også har god rengøringsevne med sine beskedne 650 Watts motorkraft. På hårde gulve får VSQ4G332 belønningen i form af klasse A, mens den er noget dårligere på tæpper, hvor den får klasse C. Dette er dog til at leve med, og i det daglige vil du ikke bemærke denne forskel!

Lav støvemission – velegnet til allergikere og astmatikere

Siemens har virkelig tænkt over deres støvemission med denne støvsuger, der er udstyret med et HEPA-13 filter, der filtrerer helt op til 99,95 % af alle de skadelige støvpartikler. Dermed er Siemens VSQ4G332 et rigtig godt og billigt bud på en stabil støvsuger til allergikere, der vil mærke en tydelig forskel med netop denne støvsuger!

Som tidligere skrevet udmærker Siemens VSQ4G332 sig ved at have et særdeles lavt støjniveau, der med 69 dB kun larmer lidt mere end en normal samtale. Det er virkelig imponerende for en støvsuger i denne prisklasse! Herudover medfølger der naturligvis et klassisk mundstykke, der kan skiftes ud med et fuge- og møbelmundstykke, og med en ledning på 10 meter, kan du komme godt omkring i husets små kroge!

FORDELEULEMPER
– Prisen er lav– Lille motorkraft – kun 650 Watt
– Lille og kompakt – vejer kun 5 kilo!– Ikke så god på tæpper
– Utrolig god til allergikere og astmatikere

Du får utrolig meget støvsuger for pengene med Siemens VSQ4G332, og det er en utrolig budgetstøvsuger, der passer til langt de fleste husstande. Du går ikke galt i byen med denne støvsuger, der har imponeret os i vores test af netop denne støvsuger!


6. Nilfisk Elite Energy Classic

Man kan selvfølgelig ikke lave en støvsuger test uden også at nævne en støvsuger fra danske Nilfisk, der er kendt for deres utrolig stabile og holdbare støvsugere. Denne støvsuger er ingen undtagelse, og derfor fortjener den at blive nævnt i vores test!

Nilfisk Elite Energy Classic stovsuger

Nilfisk Elite Energy Classic er en videreudvikling af Nilfisk ældre modeller, der var utrolig stabile, men samtidig utrolig støjende og energisultne. Denne model har beholdt det stabile og hårdføre design, men har fået i boost i de andre kategorier, så den er blevet 2018 værdig!

Én af de fantastiske ting ved Nilfisk Elite Energy Classic er, at der er elektronisk styring af sugestyrken, som er placeret på håndtaget. Dette lyder banalt, men det er fuldstændig fantastisk og ergonomisk korrekt ikke at skulle bøje sig ned for at justere sådanne ting! Herudover er Nilfisk Elite utrolig nem at manøvrere på trods af dens høje vægt på hele 7,2 kilo!

Lavt energiforbrug med god rengøringsevne

Nilfisk Elite Energy Classic har virkelig fået en opgradering, når det handler om energiforbrug, hvor den 700 watts motor har et energiforbrug, der giver den en klasse A vurdering. Dette, kombineret med et lavere støjniveau på kun 68 dB, gør, at det bestemt er en stille og økonomisk støvsuger at slæbe hen over køkkengulvet!

Rengøringsevnen for Nilfisk Elite Energy Classic er ikke så god på hårde gulve, hvor den kun er i klasse B, hvilket er unormalt for en maskine i denne prisklasse. Omvendt klarer den sig særdeles godt på tæpper, så hvis du har mange af disse i huset er Nilfisks støvsuger et godt valg!

Nilfisk Elite Energy Classic er også en virkelig god støvsuger for dig, der er allergiker eller astmatiker, da dens støvemission er helt i bund! Dette skyldes det HEPA-14 filter, der sidder i støvsugeren, og som er et af de mest allergivenlige på markedet.

Til sidst bringer Nilfisk Elite Energy Classic et frisk, nyt design på banen, hvor den klassiske blå farve er skiftet ud med en mere frisk, rød farve. Dette er vi selv store fans af, ligesom den 11,2 meter lange ledning gør det nemt at rengøre et helt hus på 0,5!

FORDELEULEMPER
– Utrolig solid og holdbar– Ikke god nok på hårde gulve
– HEPA-14 filter giver ufattelig lav støvemission– Relativt dyr
– Ren klasse A på energiskalaen– En vægt på massive 7,2 kilo!

Alt i alt en særdeles solid og holdbar støvsuger, der er en opgradering fra de tidligere Nilfisk-modeller. Den er dog ikke verdens bedste på hårde gulve, hvorfor den er mere henvendt til dig, der har mange tæpper i huset eller dig, der er virkelig allergisk overfor støv. Nilfisk Elite Energy Classic fortjener dog helt sikkert en plads på listen.


7. Electrolux ZUOGREEN+

Hvis du leder efter en utrolig miljøvenlig støvsuger, hvor op til 92 % af støvsugeren kan genanvendes, når dens levetid er ovre, så finder du ikke en bedre støvsuger end Electrolux ZUOGREEN+! Dette miljøvenlige vidunder fortjener helt sikkert en plads i vores støvsuger test pga. dens nytænkende design og genanvendelighed!

Electrolux ZUOORIGWR+ stovsuger i test

70 % genbrugsplads og kun 66 dB i støjniveau!

Det helt store salgsargument for denne Electrolux ZUOGREEN+ støvsuger er naturligvis dens mindre påvirkning af miljøet. Selve støvsugeren er fremstillet af hele 70 % genbrugsplast, og den er samtidig 100 % PVC-fri, hvilket gør det muligt at genanvende op til 92 % af maskinen efterfølgende. Dermed bliver miljøaftrykket så lille som muligt, hvilket virkelig er en god tendens i forhold til at redde vores klode et skridt af gangen!

Electrolux ZUOGREEN+ er dog ikke en mindre god støvsuger på trods af genbrugsplastikken – den præsterer stadig solidt indenfor sugeevne og brugervenlighed. Dette skyldes især det nye mundstykke, som er mere effektivt, og du kan betjene støvsugeren fra håndtaget, hvilket er en god ergonomisk løsning, der sparer ryggen for arbejde!

De tidligere modeller af ZUOGREEN+ har alle vundet gode anmeldelser på stribe, og denne version er naturligvis ingen undtagelse. Der er bred enighed om, at denne støvsuger er nytænkende og en pioner indenfor støvsugermarkedet, og den er perfekt til dig, der virkelig tænker på miljøet fra dag til dag!

Electrolux ZUOGREEN+ er ovenikøbet både støjsvag og har en meget lav støvemission, hvilket gør den til en ganske solid kombattant i test. Herudover kommer den med et 3-i-1 mundstykke, der kan gemmes væk i støvsugeren, så det er væk fra syn og sjæl!

FORDELEULEMPER
– Utrolig miljøvenlig – lavet af 70 % genbrugsplast (100 % PVC fri)– Lidt dyr i forhold til funktionalitet
– 92 % af maskinen kan genanvendes– Mindre solid
– God på tæpper og ergonomisk design

Electrolux ZUOGREEN+ må siges at være den perfekte støvsuger til den økologiske husstand, som ønsker både funktionalitet og miljøvenlighed i deres redskaber. En nævneværdig støvsuger – red miljøet step by step!


8. Dyson Cinetic Big Ball

Hvis du er på udkig efter en futuristisk, poseløs støvsuger, der ligner et rumskib fra fremtiden, så er denne yderst anbefalede Dyson Cinetic Big Ball bestemt en støvsuger for dig! Den revolutionerende teknologi og fantastiske ydeevne gør Cinetic Big Ball til en værdig deltager i kategorien bedste støvsuger.Dyson Cinetic Big Ball støvsuger i test

Dyson Cinetic Big Ball er virkelig et teknisk vidunder, og den er helt sikkert fremtidens støvsuger. Dette skyldes først og fremmest, at støvsugeren fra Dyson er poseløs, da alt støvet bliver opfanget i en beholder, som du kan tømme i skraldespanden. Du kommer aldrig i kontakt med støvet selv, da du kan åbne beholderen med et tryk på en knap – og med en kapacitet på 1,6 liter skal du aldrig bekymre dig om støvsugerposer igen!

Automatisk tilpasning til overflader og fantastisk mobilitet

Dyson Cinetic Big Ball er virkelig bare en smart støvsuger fra fremtiden, der automatisk tilpasser sig til det underlag, den støvsuger på. Dette betyder, at du kan gå direkte fra hårde gulve til løse tæpper, hvor støvsugeren selv regulerer sugeevne, så det passer til den overflade, den støvsuger. Dette, kombineret med den kraftige 1200 Watt motor, gør, at sugestyrken altid er perfekt! Herudover får den klasse A på hårde gulve og klasse D på tæpper, hvilket overordnet set er helt fint.

Med Dyson Cinetic Big Ball får du den mest fantastiske mobilitet på markedet! Selve støvsugeren har hjul, der kan dreje i alle retninger, og det smarte og nytænkende er, at stangens håndtag kan gøre det samme. Dermed får du fuld kontrol under rengøringen med 360 grader fleksibilitet! Herudover er Dysons støvsuger designet til, at den selv rejser sig op, hvis den vælter, og støvsugerrøret kan trækkes hele 1,25 meter ud, hvilket samlet set letter din ryg for en masse arbejde!

Dyson Cinetic Big Ball er også en fantastisk maskine til allergikere eller astmatikere, da Dysons patenterede cyklon-teknologi gør, at støvsugeren opsamler flere af de mikroskopiske partikler end andre støvsugere. Dette skyldes en højere centrifugalkraft, der gør støvsugeren utrolig effektiv og giver god sugeevne. Denne detalje gør, at Dyson er den perfekte ven i et hjem med mange dyr eller hos allergikere!

Det skal dog også nævnes, at Dyson Cinetic Big Ball er en særdeles larmende maskine, der rammer hele 86 dB, der er langt over gennemsnittet på 70 dB! Dette trækker naturligvis gevaldigt ned i testresultatet. Herudover er støvsugeren også lidt tung, så den kræver lidt muskelkraft at bruge, hvilket også bevirker, at Dysons maskine ligger, hvor den ligger, på vores liste!

FORDELEULEMPER
– Patenteret cyklon-teknologi fanger flere mikroskopiske partikler– Utrolig støjende – hele 86 dB!
– Fantastisk mobilitet– Lidt tungere end gennemsnittet
– Tilpasser sig automatisk til underlaget– Særdeles dyr maskine

Alt i alt en utrolig futuristisk støvsuger der rammer plet på rigtig mange områder, men som desværre ikke er helt perfekt. Det er dog en fantastisk støvsuger til et hjem med dyr eller allergikere, og med sit futuristiske design fortjener den helt sikkert en plads på listen.


9. Electrolux SP1Classic

Hvis du leder efter en stabil og relativt billig støvsuger, der kommer med fantastiske rengøringsevner, så vil Electrolux SP1Classic helt sikkert være støvsugeren for dig! En brugervenlig støvsuger, der helt sikkert overraskede os.Electrolux SP1Classic

Der er ingen tvivl om, at Electrolux SP1Classic er designet med rengøringsevne for øje. Den udmærker sig særligt ved at kunne støvsuge både hårde gulve og tæpper til perfektion, hvilket sikrer dig et solidt og ikke mindst rent resultat hver eneste gang!

Herudover har Electrolux virkelig fokuseret på at gøre SP1Classic så støjsvag som muligt til en så lav pris som muligt. Dette gør, at støvsugeren er målt til at støje 72 dB, hvilket kun er en lille smule over gennemsnittet – imponerende for en så relativt billige støvsuger! Det lave støjniveau skyldes en støjoptimeret motor, kabinettets konstruktion og det specieldesignede mundstykke, der alle er i en klasse for sig selv!

Lav støvemission og 360 graders Motion Technology!

Electrolux SP1Classic klarer sig også godt i forhold til støvemission, hvor det tilpassede HEPA-filter filtrerer mere end 99 % af de skadelige partikler fra luften. Filteret kan vaskes, således at blæserluften er ren og frisk, og Electrolux SP1Classic er selvfølgelig i klasse A i forhold til støvemission!

Denne støvsuger fra Electrolux har en patenteret 360 graders Motion Technology, der betyder, at hjulene kan dreje frit 360 grader rundt. Dette betyder, at den nemt kan bevæge sig rundt om hjørner, ligesom du ikke skal være bekymret for skrammer på møbler og lignende. Dette skyldes, at Electrolux SP1Classic har en ErgoshockTM-stødbande, der laver en stødpude mellem støvsugeren og møblerne – en virkelig smart detalje!

Electrolux SP1Classic er også god ergonomisk, da den kan justeres i højden, således at din ryg ikke lider overlast, og den lange ledning på 12 meter bidrager også til en god mobilitet! Herudover får du et smart bærehåndtag til nem transport af støvsugeren, og der er en vertikal og horisontal parkeringsfunktion, så du nemt kan opbevare Electrolux SP1Classic både liggende og stående!

Til sidst er det værd at nævne, at Electrolux SP1Classic er i energiklasse A for en økonomisk dagligdag, og med en støvsugerpose på hele 3,5 liter med en hygiejnisk lukning, så skal du ikke skifte pose så tit!

FORDELEULEMPER
– Billigere end konkurrenterne– Lidt mere støjende end gennemsnittet
– Fantastisk rengøringsevne– Ikke det bedst mulige HEPA-filter
– 360 graders Motion Technology med et ergonomisk design– Ikke verdens kønneste støvsuger

Alt i alt en af de mest perfekte støvsugere til en skarp pris, der passer ind i stort set alle husholdninger. Du får gode egenskaber i en solid Electrolux støvsuger – et fund til de penge! En af de mest budgetorienterede støvsugere i vores store støvsuger test.


10. Bosch BSGL5333

Endnu en af de rigtig gode og solide støvsugere er denne Bosch BSGL5333, der kommer med på sidste vers i vores støvsuger test! En støvsuger der er særdeles velegnet til dyrehår og til allergikere, som den er designet med særligt fokus på!

Bosch BSGL5333 er designet til at være særdeles effektiv til at fjerne dyrehår med det unikke AirTurbo system og den kraftfulde ProAnimal turbo børste, der følger med i købet. Generelt set får du ikke meget bedre rengøring af møbler, gulve og fliser for dyrehår end den rengøring, som Bosch BSGL5333 kan præstere – det hele følger med og er klar til brug med det samme!

Også generelt er Bosch BSGL5333 god til at rengøre stort set alle overflader, hvilket høster denne støvsuger gode point i vores test.

Bosch BSGL5333 er naturligvis også udstyret med et velanset HEPA-filter, der sikrer den en yderst lav støvemission. HEPA-filteret fjerner mere end 99 % af alle de skadelige partikler, og det kan vaskes, når det begynder at stoppe til. Dette giver naturligvis Bosch BSGL5333 en klasse A vurdering indenfor støvemission! Herudover har denne model fra Bosch også et Bionic-filter, som giver en naturligvis reduktion af luft – en lækker detalje at have!

Bosch BSGL5333 er også garant for god og let betjening, da teleskoprøret kan justeres, så det passer til netop din højde, og den er udstyret med en ekstra lang ledning på hele 15 meter, så du ikke behøver at skifte stikkontakt hele tiden! Herudover har denne model en beskyttelsesbande, således at dine møbler ikke tager skade, hvis du skulle ramme dem!

Til sidst er det værd at nævne, at denne model fra Bosch har en støvsugerpose med en kapacitet på hele 4,5 liter, hvilket betyder, at du meget sjældent skal skifte pose – en kæmpe lettelse af dit arbejde!

FORDELEULEMPER
– Perfekt til støvsugning af dyrehår og støv– Relativt støjende
– HEPA- og Bionic-filter for liv støvemission– Lidt dyr i forhold til byggekvaliteten
– Let betjening og lang ledning på 15 meter

Bosch BSGL5333 er en ganske solid støvsuger til dig, der har mange husdyr eller er allergikere eller astmatiker, og derfor har brug for en grundig rengøring hver gang! En støvsuger, som uden tvivl gør sig fortjent til en plads i denne test.


Overvejelser omkring køb af ny støvsuger

Vi ved udmærket, hvor svært det kan være at finde frem til lige netop den støvsuger, der passer til din husstand. Af netop denne grund har vi lavet denne lille guide, som kommer med nogle gode overvejelser, som du bør gøre dig, inden du køber din støvsuger!

Mundstykket

Én af støvsugerens vigtigste komponenter er mundstykket, der dog i høj grad er ens på mange af de forskellige støvsugere. Normalt kommer de som et kombimundstykke, der kan bruges på både tæpper og hårde gulve med tryk på én enkelt knap – de er dog bedst til hårde gulve som standard.

Langt de fleste støvsugere fungerer fantastisk på hårde gulve, men både tæpper og dyrehår kan volde store problemer for rigtig mange støvsugere.

Hvis du derfor har et stort behov for at støvsuge tæpper eller dyrehår væk fra dine gulve, så kan du overveje en støvsuger med elektrobørster på et turbomundstykke, der giver dig den power, der skal til, for at støvsuge dyrehår op fra gulvtæpper. Helt sikkert en overvejelse værd, hvis du har mange dyr i hjemmet!

Med eller uden støvsugerpose?

Langt de fleste danskere vælger en støvsuger med pose, fordi de er noget billigere i indkøb, og fordi de larmer meget mindre end modellerne uden pose. Der kan dog være den klare fordel ved en poseløs støvsuger, at du ikke hele tiden skal investere i dyre støvsugerposer til den. Igen kan dette være at foretrække for især dyreejere, hvis støvsugerposer hurtigt fyldes op med hår og støv!

Her er det dog også værd at holde sig for øje, at poseløse støvsugere skal tømmes ud i skraldespanden, hvilket kan give anledning til støv ud i luften. Derfor skal beholderne ofte tømmes udenfor.

Ekstra tilbehør – hvad har du egentlig brug for?

Alle støvsuger kommer med en større eller mindre række af udstyr, som bl.a. inkluderer små mundstykker til alt fra møbler til trapper og fuger i badeværelset. Det optimale er at vælge en støvsuger, hvor mundstykkerne er individuelle og kan opbevares i støvsugeren, således at de er mest effektive og ikke bliver væk. Mange støvsugere leveres dog med et 3-i-1 mundstykke, som kan ændres efter behov.

Vores anbefaling er, at du vælger en støvsuger med mindst et børste- og fugemundstykke inkluderet. Disse er utrolig nyttige i rengøringen, og du vil helt sikkert blive ked af at mangle dem, når du står midt i støvsugningen!

Støjniveau – larmende eller støjsvag?

Det er de færreste, der synes godt om lyden af en støvsuger, så det klare råd er naturligvis at vælge en støvsuger, der støjer mindre end gennemsnittet på 70 dB. En støjsvag maskine gør, at du f.eks. kan føre samtaler eller høre musik samtidig med, at du støvsuger – det gør det hele lidt sjovere!

En støjsvag støvsuger behøver ikke at være dyrere end en meget larmende støvsuger, men det er en god ide at holde sig prisen for øje alligevel!

El-forbrug

Med de teknologiske fremskridt, som der er gjort på støvsugermarkedet, så er det i dag ikke længere nødvendigt at have energitunge motorer på flere tusind Watt til at drive en effektiv støvsuger. Dette er bl.a. sket på baggrund af nogle EU-regulativer, der kræver, at motorerne skal være mere og mere energivenlige for at måtte sælge i Europa.

Det betyder derfor ikke nødvendigvis det store, hvor mange Watt de forskellige støvsugere er på den dag i dag – selvom du dog stadig vil kunne mærke forskel på en motor på 600 Watt og én på 1500 Watt! I dagligdagsbrug betyder det dog ikke så meget, da en motor på 600 Watt er rigeligt til at klare langt de fleste opgaver – og på den måde sparer du også pengepungen og miljøet for nogle bekymringer.

Vi anbefaler, at du vælger en støvsuger med en effekt på mellem 700 og 800 Watt, da du her får den perfekte afvejning mellem god sugeevne og energibesparende støvsugere!

Vi håber, at du samlet set har fået en god viden omkring, hvilken støvsuger der skal være din den næste, ud fra vores støvsuger test og den lille guide ovenover. Hvorvidt du skal vælge den ene eller den anden er svært at sige, men du er garanteret et godt (og rent) resultat uanset hvilken af ovenstående støvsugere, du måtte vælge!