El skateboard – de 11 bedste i test

Elektriske køretøjer vinder mere og mere frem. Først kom elbilerne og elcyklerne, og derefter gjorde segways sit indtog – og på nuværende tidspunkt er det særligt de elektriske løbehjul, der er populære. Men el skateboards begynder nu at hale kraftigt ind på dem. Kombinationen mellem et transportmiddel og et legetøj får det fleste voksne mænd og kvinder til at klappe i hænderne af begejstring. Og så er det en nem og behændig måde at sno sig rundt i trafikken på.

Vi researchet på de forskellige modeller på markedet og lister her de 11 bedste el skateboards. Nu skal du blot finde ud af, hvad der passer til netop dig.

California – Elektrisk Skateboard (24300) – Højkvalitetsmodel med fremragende bæreevne

California – Elektrisk Skateboard (24300)

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Det elektriske skateboard fra California er blandt de mest populære modeller hos forhandleren Coolshop. Og det er ikke svært at forstå hvorfor. 24300 har nemlig rigtig mange fordele.

Derfor skal du vælge California – Elektrisk Skateboard (24300)

  • Lang distance per opladning
  • Høj hastighed
  • Fremragende bæreevne

Om California – Elektrisk Skateboard (24300)

24300 er produceret af det amerikanske skateboarding-mærke California. California har længe været kendt for højkvalitetsprodukter, og denne model er ingen undtagelse.

Skateboardet har en hastighed på til 15 kilometer i timen og en distance på til 10 kilometer per opladning. Modellen har en kraftfuld motor på 200W, og den er forsynet med et genopladeligt lithiumbatteri. Dertil har skateboardet en bæreevne på hele 100 kilo, og dette selvom det kun vejer 3,5 kilo.

California – Elektrisk Skateboard (24300) vs. markedet

California – Elektrisk Skateboard (24300) ligger ikke ligefrem i den prisvenlige ende af spektret. Men hvis du søger et transportmiddel, som du kan nyde godt af i mange år frem, er dette skateboard det rette for dig.

Udvalgte specifikationer

  • Produceret af California
  • Hastighed på op til 15 km/t
  • Bæreevne på op til 100 kg.
  • Distance på 10 km. pr. opladning
  • Forsynet med en motor på 200W
  • Skateboardet har ABEC 7-kuglelejer
  • Måler 70 x 19 x 1.5 cm. og vejer 3.5 kg.
  • Fjernkontrol medfølger

Impulse Elektrisk Skateboard, Sort – Board for både børn og voksne

Impulse Elektrisk Skateboard, Sort

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Impulse Elektrisk Skateboard, sort er én af forbrugerfavoritterne på Jollyroom, og dette har flere årsager.

Derfor skal du vælge Impulse Elektrisk Skateboard, Sort

  • Oplades på næsten ingen tid
  • Glimrende rækkevidde
  • For både børn og voksne

Om Impulse Elektrisk Skateboard, Sort

Impulse-skateboardet er produceret af Pinepeak. Modellen har en maksimal belastning på 100 kilo, og den vejer 5,1 kilo. Boardet måler 26 x 72 x 16 centimeter, og den tilhørende fjernkontrol giver dig mulighed for let og hurtigt at indstille både fart og retning. De små lamper på kontrollen minder dig desuden om, når det er på tide med en opladning. Impulse Elektrisk Skateboard, Sort anbefales til både voksne og børn i alderen 5 år og op.

Impulse Elektrisk Skateboard, Sort vs. markedet

Skateboardet fra Pinepeak ligger som modellen fra California i den lidt dyrere ende af prislejet for elektriske boards. Men de mange fede funktioner gør, at boardet er alle pengene værd

Udvalgte specifikationer

  • Produceret af Pinepeak
  • Maks. belastning på 100 kg.
  • Boardet vejer 5.1 kg.
  • Måler 26 x 72 x 16 cm.
  • Hastighed på op til 15 km/t
  • Opladningstid på 1-2 t
  • 24V 150W motor

Razor – Ripstik RipSurf (15073390) – Forbrugerfavorit hos Amazon

Razor – Ripstik RipSurf (15073390)

 

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Razor’s Ripstik RipSurf (15073390) er både en favorit hos Coolshop og hos Amazon. På sidstnævnte side har boardet scoret 4,8 ud af 5 mulige stjerner, og tæt på 9 ud af 10 af Amazons forbrugere kvitterer med topkarakter til modellen fra Razor. Én af anmelderne bemærker, at du på boardet ”virkelig får fornemmelsen af at bevæge dig som på et surfboard”.

Derfor skal du vælge Razor – Ripstik RipSurf (15073390)

  • Ekstremt prisvenlig board-model til børn
  • Fremstillet af lækkert letvægtsmateriale
  • Gode muligheder for at carve og skære i sving

Om Razor – Ripstik RipSurf (15073390)

Ripstik RipSurf (15073390) er designet til at kunne give dig fornemmelsen af at carve og skære i sving – ligesom hvis du rent faktisk befandt dig på vandet. Boardet er lavet af et letvægtsmateriale med et fiberforstærket deck, og det er forsynet med selvcentrerede hjul og ABEC 5 kuglelejer.

Razor – Ripstik RipSurf (15073390) vs. markedet

Modellen fra Razor adskiller sig først og fremmest fra resten af markedet ved den overkommelige pris. Hvis du leder efter et godt board til et barn i alderen mellem 6 og 10 år, er denne model en rigtig fin investering.

Udvalgte specifikationer

  • Produceret af Razor
  • Til alderen 6-10 år
  • Letvægtsmateriale
  • Selvcentrerede hjul
  • ABEC 5 kuglelejer

RoadSurfing Hub 2.0 – det orange lyn

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Her får du cruising og surfing for alle pengene.

RoadSurfing er kongerne inden for el skateboards, og de har kreeret og udviklet et virkeligt lækkert super flex bræt med integreret gevind, så du kan skifte batteri markant hurtigere end før, ligesom el skateboardet får et super stilrent og cool look.

Hjulene sikrer et godt tag i asfalten og en god stødabsorbering. Du kan desuden skifte dækkene, om end det er højst usandsynligt, at du nogensinde vil kunne slide disse stærke polyurethandæk op.

Du kan vælge mellem to forskellige batterier, der sikrer dig en rækkevidde på henholdsvis 20 og 25 kilometer. Du får desuden en topfart på 39 kilometer i timen. Desuden har dette el skateboard en høj acceleration samt en sublim bremseevne. Der er desuden sørget for reflekser i overensstemmelse med den danske lovgivning, ligesom der er ekstra reflekssæt med i pakken.

Selve designet er super lækkert med orange hjul og et minimalistisk udtryk. Desuden medfølger en fed fjernbetjening med skærm, der viser hastighed, batteriniveau og rækkevidde.

Udvalgte specifikationer

  • Topfart: 39 km/t
  • Rækkevidde: 20-25 km
  • Stigning: 25%
  • Vægt: 7,6 kg
  • Hurtigt batteriskift
  • Udskiftelige polyurethandæk
  • Minimalistisk design med orange detaljer
  • Hvidt refleksprint på hjulene
  • Høj acceleration og bremseevne
  • Ekstra reflekssæt
  • Fjernbetjening med skærm, der viser hastighed, batteriniveau mv.

RoadSurfing Belt 2.0 – den cool lillebror

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Dette el skateboard er RoadSurfings belt motor version, og har mange af de samme funktioner og fordele som sin storebror ovenfor. Den har således samme fede super flex bræt, godt greb og stødabsorbering i asfalten samt det samme cool design. Denne version har imidlertid 2 kraftige 1000w belt motorer, der giver el skateboardet en kraftigere acceleration og klatreevne. Til gengæld er rækkevidden mindre end storebroren ovenfor, ligesom topfarten er en smule lavere.

Udvalgte specifikationer

  • Topfart: 36 km/t
  • Rækkevidde: 15 km
  • Stigning: 25%
  • Vægt: 7,2 kg
  • To kraftige 1000w motorer, der sikrer kraftig acceleration og klatreevne
  • Hurtigt batteriskift
  • Minimalistisk design med orange detaljer
  • Hvidt refleksprint på hjulene
  • Ekstra reflekssæt
  • Fjernbetjening med skærm, der viser hastighed, batteriniveau mv.

Impulse Elektrisk Longboard 300W – kør med stil

Impulse Elektrisk Longboard 300W

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Hvis du er på udkig efter et longboard, så er et godt et af slagsen det smarte og elektriske longboard fra Impulse. 

Longboardet fra Impulse kører med 300 watt og fungerer via fjernbetjening. Fjernbetjeningen indstiller retningen og naturligvis farten. Derudover holder fjernbetjeningen styr på for dig, hvornår det er på tide at oplade longboardet igen. 

Fordele ved Longboardet fra Impulse

Longboardet fra Impulse tilbyder desuden advarselslys ved lavt batteri og en on/off-knap til at styre din fart. Maks hastigheden er 18 km/t med en kørestrækning på 10 km. Longboardet tager én time om at oplade.

Impulse Elektrisk Longboard 1000W – bliv den sejeste på skateboard 

Det kan næsten ikke blive nemmere at blive sej. Med det super seje elektriske longboard skateboard fra Impulse, bliver det legende let at se sej ud. Skateboardet er med 1000W og med fjernbetjening, så det på denne måde bliver rigtig nemt at rulle afsted, mens man selv kan styre farten.

Fjernbetjeningen er udstyret med en on og en off knap, som styrer farten, mens man ruller afsted. Derudover holder fjernbetjeningen også styr på, hvornår batteriet er lavt, og brættet skal til opladning igen. Dette advarer fjernebetjeningen ved via et advarselslys.

Den anbefalede alder for at køre på skateboardet og bruge det selv er sat til at være fra 14 år og op efter. Man bør altid anvende sikkerhedsudstyr, når man bruger skateboardet og helst ikke i trafikerede områder.

Makshastigheden er 25 km/h, og dets kørestrækning er 10 km. Skateboardet skal lade i cirka 1,5 time for at vær fuldt opladt, og fjernbetjeningen skal lade i cirka 2 timer.

Skateboardets mål er 71 cm x 26 cm x 14 cm og så er det lavet af bambus, løn og PU-plastik.

Trend H3 – det futuristiske board

trend-h3-elektronisk-skateboard

Her er virkelig tale om et innovativt el skateboard med en super hurtig acceleration. Du kan fuldt ud styre din egen fart, ligesom du via fjernbetjeningen kan indstille el skateboardet til 5 forskellige kørselsmåder. Du kan således starte ud som begynder-fører og arbejde dig hen mod Hyper Mode, som er for de mere erfarne førere.

Dette skateboard er blandt de skateboards i vores test-overblik, som har den hurtigste accelerationsevne. Desuden sikrer belt motoren dig tre gange så hurtig omdrejning og en sublim bremseevne. Hjulet er desuden med til at sikre en god stødabsorbering, så du ikke flyver hen over de mindste bump på vejen. Skateboardet er desuden næsten lydfrit

Udvalgte specifikationer

  • Topfart: 24 km/t
  • Rækkevidde: 14 km
  • 5 indstillingsmuligheder – fra begynder til Hyper Mode
  • Kraftig acceleration og god bremseevne
  • Futuristisk design
  • Fjernbetjening med 2x sensor, så du også kan styre selv i meget travle områder
  • Garantiordning i 12 måneder

KooWheel D3M – den hurtige

Her er virkelig tale om luksusudgaven af et el skateboard. Med en tophastighed på hele 42 kilometer i timen og en rækkevidde på hele 20 kilometer, sprænger KooWheel virkelig skalaen for, hvad der er muligt. Du kan desuden holde skarpt øje med temperaturen i motoren, så du er sikker på, at motoren beskyttes bedst muligt.

Du får desuden to letvægtsbatterier med, så du kan bruge det ene, mens det andet oplader. Skateboardet leveres desuden fuldt samlet, så du kan surfe ud i byen straks efter levering. Desuden sikrer den trådløse fjernbetjening, at du kan foretage præcise opbremsninger og korrekt acceleration. El skateboardet er supernem at lære at kende og den manøvrerer nemt og hurtigt rundt i bybilledet.

Udvalgte specifikationer

  • Topfart: 42 km/t
  • Rækkevidde: 20 km
  • Stigning: 15%
  • Vægt: 7,7 kg
  • Smukt sort design
  • Trådløs fjernbetjening
  • 2 letvægtsbatterier

Heaven – det smarte el skateboard med retro look

elektrisk-skateboard-Heaven

Her er et el skateboard, der sender tankerne tilbage i tiden, hvor de gode gamle skateboards var in, og hvor strøm og batterier bestemt ikke var noget, man forbandt med skateboards. Udseendet trækker paralleller til den ikoniske film, Back To The Future. Heaven betragter dette elektriske skateboard som skateboardet til dig, der gerne vil kunne navigere let og hurtigt rundt på campus. Det appellerer således til det yngre publikum, og det samme gør prisen, der er holdt i mere moderate ende.

Det er et super godt begynder el skateboard, hvor du kan finde ud af, om det overhovedet er noget for dig, inden du poster for mange penge i det. Det er et superlet skateboard, og det fylder ikke ret meget. Du kan således medbringe det til forelæsninger, og når du skal frem og tilbage til læsesalen.

Du skal dog være opmærksom på, at Heaven ikke er vandafvisende, og at det derfor ikke er en god idé at anvende det i regnvejr, eller lige efter at det har regnet. Desuden fungerer dette el skateboard bedst i temperaturer over -5 grader. På de rigtigt kolde dage i Danmark, kan det således volde problemer.

Udvalgte specifikationer

  • Topfart: 25 km/t
  • Rækkevidde: 10 km
  • Stigning: 10%
  • Vægt: 4,8 kg
  • Smart retro design
  • 3 måneders garanti
  • Særligt god til begynderen

Razor Cruiser elektrisk skateboard – letvægteren

RAZOR X CRUISER EL SKATEBOARD

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Dette el skateboard er et rigtigt godt bud på en letvægter, som er perfekt til de korte ture, hvor du stadig gerne vil have et legesygt design med gode tekniske detaljer. Den er holdt i et ganske enkelt og minimalistisk design med enkelte bambus detaljer, og så har Razor formået at holde prisen nede til et absolut minimum uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Designet er frisk og dog minimalistisk med smukke bambus detaljer.

Udvalgte specifikationer

  • Topfart: 16 km/t
  • Rækkevidde: 15-20 km
  • Vægt: 4,8 kg
  • Stigning: 25%
  • Minimalistisk design med orange detaljer
  • En let sag, der er nem at have med overalt

Hvad skal du være opmærksom på, når du køber el skateboard?

Når du skal vælge et el skateboard, skal du først og fremmest gøre dig klart, hvad dine forventninger til skateboardet er. Vigtige parametre i den forbindelse er topfart, rækkevidde, manøvrering, service og kvalitet, men du skal også se på faktorer såsom bremser, opladningstid, vægt, acceleration og fjernbetjening.

De allerbedste el skateboards kommer med en topfart på lige omkring 45 kilometer i timen. Er du nybegynder, bør du dog ikke starte med en tophastighed, der er så højt oppe. I stedet skal du starte med et el skateboard med en topfart på omkring 30 kilometer i timen, der er tilpas hurtigt til, at det er rigtigt sjovt, men samtidig tilpas langsomt til, at du kan følge med som nybegynder.

Du skal desuden være opmærksom på, hvor mange kilometer boardet kan køre på en opladning. Og så skal du samtidig være opmærksom på, at batteriet over tid bliver slidt, og at batteriet dermed vil miste 30-40% af sin effekt over tid. Tag altid producenternes skøn over rækkevidde med et gran salt, da de selvfølgelig som udgangspunkt er meget optimistiske.

Derudover skal du have fokus på at få et el skateboard, der er behageligt at køre på. Det skal være nemt at styre, og det skal være muligt at foretage skarpe sving. Det er som udgangspunkt de såkaldte long boards, der er nemmest at styre.

Og endelig skal du se på kvaliteten. Det er selvfølgelig et ret bredt begreb, men du skal som minimum købe et el skateboard, som har en god garantiordning, og hvor producenten kan levere reservedele og tilbyde reparation uden beregning inden for en vis periode efter købet.

Derudover kan der være tilknyttet ekstra lækre features til hver enkelt el skateboard, som kan være skønne at have, men som ikke på samme måde er nødvendige. Det kan være ting som en tilknyttet app, udskiftelige batterier eller særlige hjul til off road.

Regler om elektriske skateboards

Som nævnt i indledningen, blev elektrisk skateboard lovlig i januar 2019, hvorefter du nu kan køre på offentlige veje med dem. Du skal imidlertid være fyldt 15 år, og personer under 15 år må kun bruge dem, hvis de er ledsaget af en myndig person eller befinder sig på et skiltet lege- eller opholdsområde.

Derudover må du kun køre på el skateboard på cykelstien eller på vejstrækninger, hvor hastighedsbegrænsningen lyder på max 50 kilometer i timen.

Du skal desuden have permanent lys på i form af hvid eller gul forlygte samt rød baglygte. Lyset skal kunne ses minimum 300 meter væk. Du bestemmer selv, om lyset skal sidde på dig eller på el skateboardet. Skateboardet eller du skal desuden have mindst én hvid refleks, som kan ses forfra samt én rød refleks, der kan ses bagfra. Endelig skal enten du eller skateboardet have mindst én gul eller hvid refleks, der kan ses på begge sider.

Derudover er der på nuværende tidspunkt en hastighedsbegrænsning på el skateboards, hvorefter de højst må kunne køre 20 kilometer i timen ved egen drift. De må højst veje 25 kg. og have en længde på 1,2 meter og en bredde på 70 centimeter.

Og så må der kun være én person på det elektriske skateboard af gangen.

Hvilken prisklasse ligger el skateboards i?

Du får typisk det, du betaler for. Og det gælder også el skateboards. Det er dog bestemt muligt at finde et billig elektrisk skateboard. Producenterne i Kina laver ofte nogle virkelig billige af slagsen, men du skal gøre dig klart, hvad du forventer af disse el skateboards – for det er ikke sikkert, at de vil kunne leve op til dine forventninger. Kina-modellerne kan udgøre en sjov gadget, men vil du bruge el skateboardet mere end et par gange, kan det være dét værd at kaste nogle penge efter et ordentligt et af slagsen.

Har du ikke råd til at bruge en masse penge på et el skateboard, men vil du samtidig ikke gå på kompromis med kvaliteten, så prøv at søg på elektrisk skateboard dba. Den Blå Avis (dba) kan nemlig have nogle rigtigt gode bud på brugte el skateboards, som stadig er i høj kvalitet men til lavere priser, netop fordi de er brugte. Her går du ikke på kompromis med kvaliteten, da brugere på dba ofte sælger deres el skateboards, fordi de ikke får dem brugt – og altså ikke fordi, de ikke fungerer.

Hvorfor skal du købe et el skateboard?

For det første skal du købe et el skateboard, fordi det er sjovt. Det er en oplevelse at surfe gennem byen på et skateboard med 40 km i timen, og det er om muligt endnu mere genialt end et el løbehjul. Du kan nemlig hurtigt hoppe af el skateboardet, tage det i hånden og gå indenfor. Cykler og løbehjul er du nødt til at parkere uden for, men el skateboardet er nemt og bekvemt at tage med hvor som helst.

Derudover er el skateboardet helt perfekt til transport rundt i byen. Bor du således længere væk fra dit arbejde end du kan gå (men uden at det ligefrem kræver bil), så overvej at investere i et el skateboard til at fragte dig fra A til B. Du kan nemt svinge ind og ud mellem cyklister, tage små smutveje og undgå køer – og så får du masser af frisk luft uden at nå forpustet og svedig frem.

Begynder det at regne undervejs, kan du blot tage dit el skateboard i hånden og hoppe på bussen eller toget.

Desuden passer du godt på miljøet, når du hopper på el skateboardet. Da de kører på batteri, kan de oplades på grøn energi hen over natten, så du bruger den overskydende energi, der ligger i husstanden, og du slipper for at tanke op med benzin. Dermed er el skateboardet absolut et miljøvenligt alternativt til bilen.

Og tillæg så også den fordel, at du ser maksimalt cool ud, når du surfer gennem byen på et skateboard. Der er noget lækkert, frit og afslappet over at køre på frihjul på denne måde. Køb elektrisk skateboard og få en super trendy metode til at nå den anden ende af byen på ingen tid.

Nu er de lovlige og effektive

Grunden til, at el skateboards ikke har været særligt meget fremme tidligere, er, at de har været ulovlige frem til januar 2019. Men nu er det altså fuldt ud tilladt at drøne afsted på dette smarte skateboard med motor. Skateboarding har egentlig altid været et meget populært fænomen, og det havde en ganske særlig evne til at samle folk og lave små subkulturer blandt skaterne. Men det har aldrig været et ret godt transportmiddel – det er både hårdt for særligt det ene ben og for ryggen at skulle køre afsted på et skateboard, og det vil heller ikke foregå ret hurtigt.

Men den tid er slut. Med en påsat motor når du super hurtigt frem til din destination, du kan zigzagge ind imellem cyklisterne på cykelstien (men pas nu på), og du dukker ikke op fuldstændigt forpustet og med et overtræt ben.

Motoren, der sidder i skateboardet er super småt og alligevel særdeles kraftfuldt. Og så har den en lang levetid per opladning. Et el skateboard kan typisk køre mellem 20-40 kilometer per opladning afhængig af kvalitet og producent. Der findes dog en masse forskellige producenter og modeller – og dermed også en række el skateboards i svingene kvalitet. Det kan derfor være en god idé at undersøge markedet grundigt forinden, så du ikke ender med at købe en kvalitet, der slet ikke står på mål med det, du gerne vil bruge el skateboardet til.

Hvis du er interesseret i, at læse mere om reglerne for el skateboards, kan du læse mere hos FDM.

 

Læs også: ACTION KAMERA TEST – DE BEDSTE AF DE BEDSTE

Denne side er anmeldt af: Amanda T. Pedersen 10/10